Energirenovering

Grafiske ikoner relateret til energirenovering
 

Hvad er energirenovering?

Ønsker du en energibesparende mulighed med en økonomisk gevinst? Eller søger du måske en måde at gøre renovering af dit hus mere miljøvenlig? Så kan en energirenovering være vejen for dig.

Du er måske helt ny på energirenoveringsområdet, så vi starter ud på et helt simpelt niveau. I teksten her får du derfor en simpel introduktion til, hvad energirenovering egentlig er. Derudover kommer vi også ind på, hvad du skal være opmærksom på, når du energirenoverer boligen.

Kort fortalt handler energirenovering om, at energioptimere sin bolig. Dette kan gøres gennem flere forskellige tiltag, der ofte handler om installation af jord- eller solvarme, efterisolering eller nye vinduer.

oversigt over energirenoveringstiltag

En energirenovering kan derfor være relevant at overveje, hvis du gerne vil fremtidssikre din bolig og opnå en energibesparelse. Dette bringer os også videre til næste punkt.
 

Hvorfor skal du overveje en energirenovering?

Ønsker du at sænke dit forbrug og få en lavere el- og varmeregning? Så kan en energirenovering netop være noget for dig. Der er dog nogle forskellige faktorer, som du skal være opmærksom på, inden du springer ud i en energirenovering af boligen.

Som hovedregel skal du være opmærksom på beløbet på din årlige varmeregning og byggeåret på den bolig, som skal gennemgå renoveringen. Der er derfor god grund til at energiforbedre hvis:
 

  • Din bolig er bygget før 1980, og din årlige varmeregning er over 15.000 kr.
  • Din bolig er bygget efter 1980, og din årlige varmeregning er over 10.000 kr.


Er dette tilfældet for dig? Hvis ja, så er der sandsynligvis en del penge at spare på længere sigt.
 

De økonomiske besparelser ved energirenovering

De økonomiske besparelser som kommer i takt med en energirenovering, er som regel en god motivationsfaktor. For hvis der er penge at spare, er det vel dumt ikke at gøre noget ved det? Det mener vi i hvert fald.
 

Energirenovering og dets effekt på boligens salgsværdi

En energirenovering hjælper ikke kun med besparelser på din varme- og elregning. Det kan ligeledes også gøre din bolig mere attraktiv og dermed øge boligens salgsværdi, hvis/når den skal sælges. Nogle former for energieffektivisering hjælper ligeledes med at mindske træk og kulde. Dette skaber et bedre indeklima i boligen og giver dig bedre komfort i hverdagen.
 

De miljømæssige perspektiver ved en energirenovering

Et andet element som også kunne spille en rolle i dine overvejelser er miljø og klimaforandring. Du kan nemlig igennem forskellige energirenoveringstiltag, effektivisere dit CO2- udslip. En renovering kunne være at udskifte og erstatte et gammelt olie- eller naturgasfyr med en mere vedvarende energi. Med en energirenovering kan du derfor gøre dig selv og miljøet en tjeneste.

 

Kan du få tilskud til energirenovering?

Det korte svar er ja. Hvis du energirenoverer boligen, kan der være mange penge at hente i tilskud. Det betyder, at du, udover at opnå en stor energibesparelse på renoveringen, faktisk også får lavet det billigere på grund af tilskuddet.

Der er 2 muligheder at få tilskud på:
 

  • Du kan vælge at energirenovere din bolig selv, og dermed udføre de ønskede forbedringer på egen hånd.
  • Eller du kan indgå en aftale med en håndværker, som kan udføre det ønskede renoveringsarbejde på dine vegne.
     

Det er dog vigtigt at huske, at du i begge tilfælde skal have søgt tilbuddet og fået accept på det, inden arbejdet påbegyndes. Dette skyldes reglementet, som siger, at en renovering, som allerede er igangsat, kan der ikke søges tilskud til.
 

Sådan får du tilskud til din energirenovering

For at komme i betragtning til at modtage et tilskud til renoveringen, er der nogle retningslinjer, som er i spil. Du skal først og fremmest kontakte et net- eller distributionsselskab, før du igangsætter selve energiforbedringerne.

Du vælger selv hvilket selvskab, du indgår et samarbejde med. Du kan kun benytte dig af et tilskud til en energibesparelse hos ét selskab. Du kan dog godt søge hos forskellige udbydere, hvis det omhandler forskellige projekter.

Processen for dette ser ud som følger:
 

  • Ansøg om energitilskud.
  • Ansøgningen om tilskud godkendes af udbyderen, og renoveringsarbejdet kan gå i gang.
  • Når renoveringsprojektet er afsluttet, indsender du dine bilag på det udførte arbejde til udbyderen.
  • Tilskud udbetales til din konto inden for 30 dage.

 

Kunne en energirenovering være noget for dig? Og ønsker du ikke at påtage og udføre de ønskede opgaver selv? Hvis ja, så kan du igennem vores søgefunktion finde den helt rigtige håndværker, som kan hjælpe dig og din projekt med energirenovering.

 

Find Den rigtige håndværker

 

Altom-renovering.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-renovering.dk