blog_image

Varme i gulvet – Vigtige informationer til dig

Læsetid: ca. 6 min. 


Læs om:

 

Gulvvarme er en relativ ny og smart løsning til at få varme i gulvet i dit hjem. Det skaber en jævn varmefordeling i dit hjem, da varmen stiger opad. På denne måde undgår du at dele af rummene er varmere end andre. 

Hvilke andre fordele er der ellers ved at vælge gulvvarme? En anden stor fordel ved gulvvarme er at det ikke er synligt. Du slipper altså for at have grimme radiatorer hængene langs væggene. Du vil få mere plads i rummene og mere frihed til indretningen af dit hjem.  

De fleste nybyggerier har gulvvarmsystemer etableret fra start, men mange vælger også at få det implementeret i deres hjem. 

Varme i gulvet under trægulv.

Hvilke typer af gulvvarme findes der?


Der findes mange forskellige gulvvarmetyper og systemer. De forskellige gulvvarmesystemer opdeles i tunge og lette systemer. 

De tunge systemer er dem, hvor varmeslangerne indstøbes i beton under gulvet. I de lette systemer er varmeslangerne i stedet lagt ind i varmefordelingsplader, som der bliver placeret under gulvet.  

De overordnet tre typer for varme i gulvet er: el-gulvvarme, vandbåren, luftbåren gulvvarme. 

El - gulvvarme 


Elektrisk gulvvarme kører naturligvis på strøm, og er umiddelbart den billigste gulvvarme at få installeret. Det er dog den dyreste form for gulvvarme i drift.

El-gulvvarmesystemet varierer, alt efter hvilket mærke du vælger. Dog vil de fleste være relativt nemme at installere og etablere under det eksisterende gulv. Det kan, som regel, lægges under alt slags hård gulvbelægning. 

El-gulvvarmesystemet er elektriske tråde der er sat fast til måtter. Disse måtter rulles ud, der hvor varmen i gulvet ønskes. Der løber strøm igennem de elektriske tråde og på den måde skabes varmen.  

Du skal være opmærksom på, at det ikke længere er lovligt at etablere el som den primære varmekilde. Derfor skal du ikke vælge el-gulvvarme til hele din bolig. 

Du kan stadig benytte dig af det, hvis du kun ønsker gulvvarme i et enkelt rum. 

Hvis gulvet på 1. sal i dit hus ikke er så stærkt, kan el-gulvvarme være en optimal løsning. Den vandbaserede gulvvarme kræver nemlig et stærkt gulv der kan bære på det tunge system. 

Der bliver lagt beton oven på varmen i gulvet.

Vandbaseret gulvvarme


Vandbaseret gulvvarme fungerer ved, at varmt vand ledes igennem rør, som er installeret i gulvvarmesystemet. Det er altså ved hjælp af den varme vand, at gulvet bliver opvarmet. 

Disse såkaldte rør eller varmeslanger kan både støbes i betongulv og integreres i et pladesystem. 
Mange producenter udbyder forskellige salgs systemer og etableringsmetoder. 

Det vandbaserede gulvvarmesystem kræver en del. For at du kan få det etableret, kræver det, at du har muligheden for at ændre på hele gulvopbygningen. Du får højst sandsynligt brug for professionelle håndværkere til at udføre dette arbejde.  

Det er en relativ dyr varmeløsning at få etableret, men derimod langt billigere end el-gulvvarme i drift. Det er altså en investering, der kan betale sig på længere sigt. 

Denne form for varme i gulvet er mere miljøvenligt end el-gulvvarmen. 

Luftbaseret gulvvarme 


Det luftbaseret gulvvarmesystem fungerer på samme måde som den vandbaseret gulvvarme. Her er det bare den varme luft der ledes igennem rørene, der skaber varme i gulvet. 
Dette system for gulvvarme er dog stadig relativt nyt, og bruges derfor ikke mange steder endnu.

Tip: Hvis du har et lille badeværelse, og kun ønsker gulvvarme der, kan el-gulvvarme være en god løsning. Et vandbaseret gulvvarmesystem vil være for stort og dyrt et projekt at få implementeret i et lille badeværelse.                   

Håndværker installerer varme i gulvet.

Hvad koster det at lave gulvvarme?


Afhængigt af hvilken slags gulvvarme du vælger, vil priserne variere. El-gulvvarme er billigere at få etableret, men dyrere i drift. Vandbaseret gulvvarme er modsat dyrere at etablere, men billigere i drift. 

Den vandbaserede gulvvarme er dyrere, eftersom du er nødt til at fjerne det eksisterende gulv for at gulvvarmen kan installeres. El-gulvvarme er billigere at installere da du kan nøjes med at lægge det oven på det eksisterende gulv. Dog skal der stadig lægges nyt gulv over el-gulvvarmesystemet. 

Hvis du vælger at få etableret varme i gulvet i form af varmefordelingsplader, er det billigere for dig. Vælger du derimod systemet, hvor varmslangerne indstøbes ned i beton under gulvet, bliver projektet dyrere. Denne metode er typisk i forlængelse af, at det eksisterende gulv skal brydes, før gulvvarmen installeres. 

Kan du få gulvvarme i en lejlighed?


Hvis du vil have gulvvarme i en lejlighed, kan det sagtens lade sig gøre. Alt efter om det er en andel- eller ejerlejlighed, kan der gælde forskellige regler.

Det er derfor vigtigt, at du starter med at henvende dig til din andels- eller ejerboligforening. Det kan være, at der gælder særlige regler, for hvad du må ændre på i forhold til varmen i gulvet. 

Gulvvarme i kælder 


Når du får lagt gulvvarme i kælderen, skal du være særligt opmærksom på, om isoleringen i gulvet er god. Der skal nemlig være tilstrækkeligt med isolering, for at al varmen i gulvet ikke fosvinder ned i jorden. 

Du kan lægge ekstra isolering og gulvvarme ovenpå det eksisterende gulv, så længe din maksimale lufthøjde ikke overskrides. På den måde vil du undgå at skulle ændre på hele gulvkonstruktionen.  

Alternativet vil være at bryde det gamle gulv, lægge ny isolering på, og derefter lægge gulvvarmen. At bryde det eksisterende gulv vil være en dyr løsning. Overvej derfor om du hellere vil nøjes med radiatorer i kælderen.  

Varme i gulvet termostat.

Gulvvarme under trægulv  


Hvis du får lagt gulvvarme under dit trægulv, får du en behagelig og jævn fordeling af varme i gulvet. Trægulv er allerede et relativt varmt gulv, der ikke kræver meget varme.

Du skal huske på, at trægulv kan være følsomt overfor direkte varme. Derfor skal du sørge for at vælge det helt rette gulvvarmesystem til lige præcis dit trægulv. 

I og med at trægulve ikke kan klare for høj varme, skal du være påpasselig med el-gulvvarmesystemerne. Hvis du vælger et el-system med høj effekt, kan det hurtigt opvarme gulvet for meget.

Det vandbaserede gulvvarmesystem vil derimod være bedre til at skabe en god fordeling af varmen. På den måde vil du undgå at trægulvet ikke opvarmes for meget. 

Gulvvarme under laminatgulv 


Ikke alt slags laminatgulv egner sig til at blive brugt i forbindelse med gulvvarme. Af den grund er det vigtigt at få en anvisning fra gulvleverandøren om, at gulvet er egnet til gulvvarme.

Laminatgulv med en høj materialetæthed er den optimale løsning, hvis du planlægger at lægge gulvvarme under laminatgulv.

Laminat med høj materialetæthed lader varmen fra gulvvarmen trænge godt igennem, og skabe en god fordeling af varmen. Derfor er det af den grund vigtigt at gå efter det med høj materialetæthed.  

En kvinde går på gulvet med varme i.

Hvordan med gulvvarme og gulvtæpper?


Du kan sagtens have gulvtæpper i hjemmet, selvom du har gulvvarme. Væg-til-væg gulvtæppe er dog ingen ideel løsning, da det kan forstyrre varmen i gulvet. 

Små tæpper rundt omkring i boligen er der intet i vejen med. De forstyrre ikke varmen fra gulvvarmen, og kan endda være med til at skabe mere varme i de ønskede områder. Det kunne f.eks. være de steder du tit går rundt i bare tæer.

Tip: Små gulvtæpper rundt omkring i hjemmet kan sparre på energien. De vil hjælpe på at holde varmen, men også skabe mere varme i gulvet. 

Vi håber at du nu, efter at have læst dette blogpost, er rustet på til at starte projektet om at få varme i gulvet. I forbindelse med sådan et stort projekt er det en god idé at indsamle flere tilbud fra forskellige håndværkere. På denne måde skaber du dig et overblik over udbuddet, og sikrer dig at vælge den perfekte til projektet. 

 

Indsaml flere tilbud

user
Pernille Petersen March 02, 2020 10:05 am
Super god viden og inspiration i dette indlæg.. Nu er mit ønske om at få lavet gulvvarme bare blevet endnu større! Gulvvarme lyder jo super lækkert!
user
Henriette Larsen February 21, 2020 01:06 pm
Super interessant blogpost, det er jo umuligt at finde rundt i alle de løsninger og hvorfor man bør vælge det ene frem for det andet. Jeg har selv el-varme på mit badeværelse, og nøj hvor er det lækkert.
Tilføj en kommentar
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-renovering.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-renovering.dk