Estimeret læsetid: 6 minutter
Har du en campingvogn, som trænger til en renovering? Renovering af campingvogn kan være et større eller et mindre projekt. Måske trænger det indvendige bare til en omgang maling, eller også skal alt inventar skiftes ud. Det kan være, at der skal lappes huller udvendig. Her kommer der tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal i gang med projekt ”Renovering af campingvogn”.
Læs om:
- Ombygning af campingvogn - det skal du være opmærksom på
- Indvendig renovering af campingvogn
- Kender du reglerne for ombygning af campingvogn
Ombygning af campingvogn - det skal du være opmærksom på
Når du skal i gang med ombygning af campingvogn er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Det er en god idé at tjekke den ydre del af campingvognen for eventuelle skader eller mangler, før du begynder på den indvendige renovering af campingvogn. Er der huller, vil vand og luft trænge ind, og der kan opstå skimmelsvamp. Det kan i værste tilfælde betyde, at du skal skifte alt inventar ud igen.
Tjek din campingvogn for utætheder
Er der nogle utætheder, hvor vand kan trænge ind? Det kan være, at der er revner i bunden af campingvognen eller ved sammenlægninger ved vinduerne. Hvis det er tilfældet, at du har revner, skal det selvfølgelig lappes. Er det en mindre revne på 1-2 cm, kan du klare det med stærk lim eller en lap. Er der et større hul, skal du overveje, om du kan lappe det selv eller skal søge professionel hjælp.
Tjek af vinduer
Alt efter hvor tætte dine vinduer er ved samlingen, om der er et hul i ruden fra et stenslag eller nogle ridser, skal du overveje, om du kan leve med det. Er der ridser på ruden og intet andet galt, kan du bare lade ruden være, som den er. Generer ridserne dig, kan du polere ridserne væk. Det kan du enten gøre med håndkraft eller ved at benytte en poleringsmaskine.
Tænker du at gøre det selv med håndpolering, kan du gøre som følgende:
- Tag en tør klud, hvor du kommer en speciel voks til bilruden på. Det skal trykkes hårdt på ruden, samtidig med at du bevæger kluden rundt i cirkler
- Tag en ren tør vaskesvamp og kom voks på svampen og smør så hele vindue overfladen ind, så der ligger et dækkende lag
- Lad laget tørre i ca. 10 – 20 minutter alt efter temperaturen. Er det varmt, behøver det kun at tørre i 10 min.
- Tør laget af med en tør klud
- Behandlingen er færdig.
Nogle vinduer skal skiftes ud, og her kan du vælge mellem at købe nogle brugte eller helt nye vinduer. Du kan spare penge på brugte vinduer. Vælger du denne løsning, anbefales det, at du ser vinduerne for at sikre dig mod skader, og at størrelsen er den rigtige. Du kan overveje, om du vil have nogle energivenlige vinduer. Det kunne eksempel være varmeisolering vinduer. Du kan også overveje, om du skal have skydevinduer eller hængselvinduer.
Lys på campingvognen
Tjek om lyset på din campingvogn virker. I færdselsloven står der, at de røde baglygter skal være synlige mindst 300 m bagud. Lygterne skal være symmetriske. Det vil sige, at den ene pære ikke må lyse mindre end den anden. Hvis dine røde lys ikke virker, skal du måske skifte pæren eller ledningerne.
Udskiftning af tagluge
Skal din tagluge skiftes? Når du skal finde den rette tageluge, kan du overveje, om du vil have en tagluge med mørklægning eller en med myggenet. Tagluge med mørklægning medfører, at der ikke bliver for varmt inde i din campingvogn. Inden du køber en ny tagluge, så husk at have de rigtige mål.
Indvendig renovering af campingvogn
Der er mange muligheder, når det handler om indvendig renovering af campingvogn. Det er her, hvor du kan sætte dit eget præg på designet. Her kommer der tips, som kan hjælpe dig videre med dit projekt.
Isolering af campingvogn og gulv
Det kan være, at du gerne vil benytte din campingvogn til vintersæsonen. Campingvognes vægge er generelt meget tynde. Isoleringstykkelse af en vintercampingvogn ligger fra ca. 35-45 mm. De materialer, der bliver brugt til isolering, er typisk flamingo, træ, skum m.m. Du kan overveje, om du skal have et ekstra lag isolering. Isoleringens tykkelse og materiale kommer an på, hvilken sæson du skal bruge din campingvogn til. Om sommeren behøver du ikke et tykt lag isolering, som du gør om vinteren.
Ønsker du et nyt gulv, anbefales det, at du isolerer væggene først og herefter lægger det nye gulv. Grunden til det er, at du kan risikere at ridse dit nye gulv.
Køkken
Da der ikke er meget plads i køkkenet, kan du overveje om du skal have en håndvask, som har et låg, så du får den ekstra bordplads. Det samme gælder komfuret. Køber du et helt nyt køkken til campingvognen, så skal du være opmærksom på gasinstallationen til komfuret og ovnen. Det er dig, som står til ansvar, hvis der sker en ulykke. Det kan du læse mere om i ”kender du reglerne for ombygning af campingvogn”.
Maling kan gøre meget
En gang maling kan gøre en kæmpe forskel. Hvis du synes, dine skabe har haft sin levetid, kan du give dem en ny omgang maling. Det er en billig metode, som har en stor effekt. Med denne løsning, kan du beholde det gamle inventar som fungerer.
Kender du reglerne for ombygning af campingvogn
Sikkerhedsstyrelsen har indskærpet reglerne, så det er dig som ejer, som står til ansvar for, at din campingvogn er i forsvarlig stand. Det er derfor vigtigt, at du kender reglerne for ombygning af campingvogn.
Når du skal installere en gasinstallation, er det dermed dit ansvar, at det bliver installeret rigtigt, og at det bliver vedligeholdt. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at hvis du skal lave en gasinstallation, så få en autoriseret vvs-installatør til at kigge på det. Sker der en ulykke, er du lidt bedre stillet, hvis du kan dokumentere, at du har vedligeholdt det regelmæssigt. Gasinstallationer bør efterses som minimum hvert andet år. Det kan fx gøres med en tæthedstest.
Hvis din vogn er indregistreret efter d. 1. januar 2016, må du ikke benytte standard husholdningsregulator, som er en regulator til huset. De skal i stedet være monteret med specielle flasker- eller vægregulatorer, som er udviklet til camping køretøjer. Derudover skal vægregulator eller automatiske omskifter have en sikkerhedsanordning.
Ombygger du din campingvogn med nyt inventar, skal du være opmærksom på vægten. Du må ikke overstige den vægt, som campingvognen kan holde til.
Renovering af campingvogn er et større projekt, så hvis du tænker, at du har brug for hjælp fra en håndværker eller VVS`er, så læs de 8 gode råd til at finde en håndværker. Så er du godt klædt på til dette projekt.