blog_image

Renovering af badeværelse - Det du skal være opmærksom på

Læsetid: 5 min. 

Læs om: 

En god guide når det kommer til renovering af badeværelse 

Vi har lavet en guide, som omfavner de meste relevante overvejelser, når det kommer til renovering af et badeværelse. Så går du rundt, og overvejer at renovere, så hjælper vi dig på rette vej med denne guide.

Det første du skal være opmærksom på, er at renoveringsprisen for et badeværelse er høj, i forhold til de kvadratmeter man arbejder med. Derfor kan selv de mindste fejltagelser, have stor indflydelse på pengepungen. Læs videre herunder for at sikre, at din renoveringsproces forløber fejlfrit.

 

Mand holder en blå sparegris foran tegningerne til hans renoveringsprojekt

Hvad er dit renoveringsbudget?

Inden du påbegynder din renovering, er det relevant at forholde sig til det økonomiske. Hvor mange penge har du til rådighed, og har du overhoved råd, til den investering det kræver.

Skal du låne penge til dit projekt, så tag en samtale med banken. Herigennem kan du få afklaring på, hvad projektet må koste. Det er ligeledes vigtigt at huske, at der ved alle former for renovering, kommer uforudsete omkostninger. En god ide er derfor at putte 20% ekstra i budgettet, som kan dække alt det uforudsete, hvis behovet kommer.

 

Mand og dame står foran murstensvæg og kigger på arbejdstegninger

Hvor stor er renoveringen?

Når du ved, hvad budgettet for din renovering er, kan du begynder at overveje, hvor stor en renovering du kan udføre. Hertil også hvor meget af det oprindelige badeværelse, som skal genanvendes, og hvad som er nødvendigt at udskifte.

Ønsker du at foretage en renovering af dit badeværelse, som inkludere både kloak- og rumændringer, kan projektet ende i den helt dyre ende. Det kan derfor være relevant at overveje, hvilke muligheder der ligger i de eksisterende elementer. En mindre renovering kan ofte skabe et resultalt, som opfylder det ønskede behov, og ligeledes ikke har en så stor økonomisk belastning.

Et god ting er at skabe et overblik over sin renovering. Herefter kan du opdele dine specifikke ønsker, og lave en prioriteringsliste. En prioriteringsliste kan nemlig fungere som et hjælperedskab til at sikre, at de mest relevante forbedringer bliver prioriteret først.

Du kan ligeledes overveje, hvad dit specifikke behov er til den enkelte forbedring, og se på hvorvidt det skal udføres nu, eller kan udføres senere hen.

 

Et nyrenoveret og moderne badeværelse

Indretning af badeværelse

Har du først styr på dit renoveringsbudget og dets størrelsesordenen, kan du begynde at visualisere, hvordan renoveringen egentlig skal se ud. Udarbejd derfor nogle skitser/plantegninger over forskellige indretningsmuligheder, for at få nogle ideer.

En ting som er væsentlig at være opmærksom på, når man renovere sit badeværelse er, at der skal overholdes nogle byggeregler.I forhold til dit toilet, skal der for eksempel være en minimumafstand på 60 centimeter foran toilettet. Ligeledes er det mindst 70 centimeter foran din brusekabine. 70 centimeter foran vask og hertil 20 centimer på hver side. Har du med et badekar at gøre, er det mindst 70 centimeter på den lange side.

Står du selv for renoveringen, anbefaler vi, at du gennemgår de forskellige byggeregler, så du undgå komplikationer. Ønsker du at finde en håndværker, som kan udføre din renovering, kan du gennem vores søgefunktion, finde en som matcher dit behov.

Et lille tip
Renoveringsarbejde i lejligheder, skal indberettes til kommunen. Bor du i hus, er det ofte ikke nødvendigt. Dog er det altid en god ide at snakke med kommunen, så du er på den sikre side.

 

Dame viser chokeret resultatet på sin lommeregner frem

Renovering af badeværelse - hvad koster det?

Når du først har en fornemmelse for, hvad din renovering skal indebære, kan du påbegynde indhentningen af håndværkertilbud. Husk altid at indhente flere tilbud, så du sikre dig den bedst pris og løsning. Du skal også være opmærksom på, at renovationer indenfor El-, vvs- og kloakinstallationer, kræver en autoriseret håndværker til opgaven.

En måde du kan spare nogle penge, er ved at udføre renoveringen på egen hånd. Det er dog vigtigt, at du har den rette viden og kompetencer, til at udføre det ønskede arbejde. Tænk også over, at der er en bestemt orden, som arbejdet skal udføres på. Eksempelvis er en murer afhængig af, at el- og kloakarbejde er færdiggjort, før de kan udføre deres arbejde.

Det kan være svært at sige, hvad en badeværelserenovering egentlig koster. Dette skyldes, at definitionen af et badeværelse kan være meget varierende. Hertil afhænger det også af projektets størrelse, dets funktioner, og de materialer som skal benyttes.

Prøver man alligevel at prissætte en badeværelsesrenovering, skal man regne med det ligger mellem 20.000 og 60.000 kr. pr. m2. Priserne kan som sagt variere meget, så husk at sammenlign de indhentede tilbud, og gå i dybden med hver enkel en.

Når du har indhentet nogle forskellige tilbud, kan du overveje, hvordan badeværelset skal se ud. Det vil sige, at du skal overveje materialevalg, herunder fliser, armatur, hvidvare og øvrigt interiør til indretningen. Det handler nemlig om at opretholde en vision, for det design du vil gennemføre.

 

En mand og en dame kigger sammen på en tablet over deres arbejdstegninger

En overordnet plan for renovering

Som i et hvert andet projekt er det vigtigt at planlægge det forløb, som man står overfor. Det kan nemlig være en dyr fornøjelse, hvis man ikke er struktureret, og har oveblik over det fremadrettede arbejde.

En god huskeregel er derfor at have styr på alle projektets materialer, og den leveringstid som hører med. Derudover skal du også sørge for, at de bestilte håndværkere, kommer på de rette tidspunkter. Sidst men ikke mindst, vær forberedte på at projektet kan blive påvirket tidsmæssigt.

En renovering af et badeværelse tager i gennemsnit omkring 2 til 6 uger, men afhænger selvfølgelig af projektets omfang og omstændigheder. Sørg derfor for at tidsplanen ikke er for presset, og orienter dig ligeledes med din håndværker, så i holder tidsplanen og har et godt overblik.

Et lille tip
Når det kommer til, at opbevare ting på dit badeværelse, skal du være opmærksom på det fugtige indeklima og dets indflydelse. Vær derfor opmærksom på, at opbevarer elektronik, smykker, medicin, makeup, håndkælder og faktisk også ekstra barberblade.


 

Tre streger i gul og sort brugt som separator

Vi håber, at du har kunne bruge indlægget til noget, og forhåbentlig er blevet klogere, når det kommer til badeværelserenovering. Står du og mangler en håndværker, som kan hjælpe dig med dit drømmebadeværelse, kan du igennem vores søgefunktion, finde frem til en som opfylder dine krav.

Mangler du anden information end om renovering af badeværelse, kan du altid kigge vores øvrige blogindlæg igennem, og se om der kunne være noget interessant.

Tre streger i gul og sort brugt som separator

 

user
Emilie January 30, 2020 09:46 am
Super godt blogindlæg! Vi skal snart igang med at renovere vores badeværelse, og vi er blevet en del klogere efter at have læst det her blogindlæg. Nu er vi i den grad klar til at begynde!
Tilføj en kommentar
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-renovering.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-renovering.dk